En strukturet vækstplan for din webshop - delt op i moduler som er nemme at overskue.
MagentoI mere end 15 år har vi arbejdet dagligt med Magento. Vi levere tekniske løsninger som løfter din webshop.
KonverteringsoptimeringDen nemmeste vej til højere ROAS, Omsætning og vækst? Tja - det er det faktisk.
Data & TrackingEr du træt af overfladiske data og uklare indsigter? Vi gør din data gennemsigtig med solid tracking og en profit-drevet strategi.
Viden vi delerVi deler al den viden vi kan med dig - helt gratis
Om IntelligoMød holdet bag Intelligo og lær os bedre at kende
KontaktHer finder du al relevant stam data on Intelligo
Videoer er dét, der kan skille dig ud fra konkurrerende webshops. Men hvad er videoer værd, hvis ingen ser dem?
Kært barn har mange navne: Videooptimering, YouTube markedsføring eller YouTube SEO. Fælles for alle begreberne er, at målet er at dine film bliver set. Ikke nok med din video bliver synlig på YouTube - den bliver også vist i Google og Bings søgeresultat. I denne 6 trins guide går du hurtigt fra amatør til ekspert i optimering af dine videoer.
Et billede siger mere end 1000 ord. En video har 60 billeder pr. sekund.
Mennesker elsker historier, og vores hjerner er bygget til at huske historier. Videoer fortæller historier godt. Derfor bør du bruge videoer på din webshop.
Ikke nok med at du skal bruge det på selve din webshop, og det øger nemlig konverteringsraten - du skal også bruge det aktivt i din markedsføring. YouTube alene er verdens anden største søgemaskine. Større end Microsofts Bing. Facebook leverer hver dag 100 millioner timers video til sine brugere, og Google har en forkærlighed for at vise videoer direkte i søgeresultat.
For at skille din webshop ud, skal den være mere end blot et sted jeg køber et produkt. Det skal være en fortælling. Et univers. Et brand jeg er loyal overfor. Effekten forstærker du med histoier. Hvorfor ved jeg, at det virker? Fordi vi gennem de sidste mange år har hjulpet utallige webshops med at løfte deres konverteringsrate. Hver gang vi har fortalt historier er konverteringsraten steget betydeligt.
I artiklen Derfor er vi vilde med video på webshops har vi uddybet hvorfor vi mener, at det er en rigtig god idé at implementere videoer på fx din Magento webshop.
Du ved nu, at videoer er vigtigt - lad os komme i gang med at få dine videoer set.
I denne artikel vil du lære det helt basale. Det absolutte minimum af optimering, som du SKAL gøre på alle dine videoer.
Når du har brugt tid og energi på at lave en god video, så skal den også ses. Det bliver den ikke, hvis du ikke laver basal YouTube SEO. Svaret er derfor ja.
Her er et eksempel på en YouTube video, som vi optimerede for en kunde. Grafen taler sit eget tydelige sprog.
Google, som ejer YouTube, gør ikke noget tilfældigt. Du skal derfor omfavne de muligheder, som YouTube giver dig som video-udgiver. Du kan nemt ændre din titel, beskrivelse, tags og sågar “thumbnail” på dine videoer - udfyld dem. Så hjælper du Google med at forstå dit indhold. Når Google forstår dit indhold, bliver det præsenteret over for de relevante personer. Det betyder flere sete minutter for dig.
Titlen skal stemme overens med din videos indhold. Fokuser på at få dine vigtigste keywords med i titlen. I titlen skal du ikke bruge energi på at nævne dit brand. Det står allerede klart som afsender på din YouTube-kanal.
Hvordan finder du dine keywords?
(Det her er en helt basal guide, så her kommer også basale keyword research ideer)
Se hvad din webshop ranker på lige nu i Google Search Console under rapporten Effektivitet
Få inspiration fra Ubersuggest
Brug værktøjet AnswerThePublic til at finde ud af hvad brugerne stiller af spørgsmål
Hold dig indenfor 65-70 tegn inklusiv mellemrum. YouTube tillader op til 100 tegn, men når videoen vises i sidebar eller på visse mobile enheder bliver titlen skåret over. Titlen er noget af det første brugerne ser, når de finder din video i søgeresultatet. Både på Google, Bing og YouTube. Vær derfor særlig opmærksom på at optimere dine titler.
Ligesom titlen indeholder beskrivelsen også keywords og relevant information i forhold til indholdet i videoen, og er en visuelt store elementer brugeren ser i søgeresultatet.
Sagt med andre ord: Titlen lokker brugeren til, og beskrivelsen får dem til at klikke på den.
Det vigtigste, som jeg kan sige om din YouTube videobeskrivelse er, at du skal beskrive din videos indhold, og ikke lave reklame for dit produkt. En god videobeskrivelse har mere indhold end videotitlen, men er ikke for lang. Hold dig omkring 300 tegn inklusiv mellemrum. Vil du skrive 1500 ord om emnet, så skal det på din blog, og ikke i din YouTube beskrivelse.
Det er kun første del af din beskrivelse, der bliver vist i søgeresultatet, så det er her du virkelig skal lokke brugerne. Mange skriver et link til deres webshop som den første linje. Det er et absolut no-go. Link til din webshop og produktsider bør være allersidste element i din videobeskrivelse.
Jeg er stor fan af Pixizoo, og den måde de bruger videoer på deres webshop. De viser personlighed, de skiller sig ud, og de gør mig tryg ved at handle hos dem. Men deres beskrivelser på YouTube er forfærdelige.
Som et eksempel vil jeg her fremhæve deres fantastiske video om Recaro Zero 1 - en prisvindende autostol. Her kigger vi kun på de første 2 linjer af beskrivelsen.
Recaro Zero 1 er en virkelig lækker autostol fra Recaro. Stolen er i-size certificeret og med Isofix montering. Zero-1 har en 360 …
De fortæller os her om produktet, men de fortæller os ikke om videoen. Lad os optimere beskrivelsen med det, som du allerede har lært af artiklen indtil videre.
Se genenmgang af autostolen Recaro Zero 1. Vi viser dig alle dens funktioner og fortæller dig om det er den rigtige stol for dit barn…
Beskrivelsen handler nu om hvad der er i videoen - ikke om produktet.
Bemærk: Det her er kun de øverste to linjer. Det er dem der bliver vist i søgeresultatet. Du skal optimere hele din videobeskrivelse for at få fuld valuta for pengene.
Skriv to til tre sætninger i beskrivelsen
Skriv 300 tegn inkl. mellemrum
Sørg for dine to første linjer sælger videoen til brugeren
Indsæt minimum 1 link til din webshop (Gerne direkte til produktet)
Indsæt aldrig et link i de første to linjer i din beskrivelse
Thumbnails er de små stil-billeder af din video. Thumbsnails fylder visuelt meget i YouTube søgeresultat. Her i den basale YouTube optimeringsguide holder vi det simpelt:
Vælg et pænt billede
Vælg ikke et billede, der er proppet med tekst
Prøv ikke at manipulere brugerne til at klikke på dit billede
Vis noget der er relevant for din video (Tager vi Pixizoo eksemplet igen, så viser de eksperten og autostolen som hun vil tale om, som er en god thumbnail)
Kan du huske de gode gamle dage, hvor du kunne spamme meta-keywords? Dengang hvor det var nemt at lave SEO. Sådan er det til dels stadig på YouTube.
Tags hjælper brugerne - og YouTubes algoritme med at forstå dine videoer. Lad os tage to lynhurtige to do and do not:
Tags do
Tilføj mange relevante tags til din video
Tilføj tags indeholdende søgeord, som du gerne vil have din video fundet på
Tags Do not
Spam din video med irrelevante tags
Brug tags som #Like #Subscribe #Comment
Tags er ikke lige så vigtige som en optimeret titel og thumbnail, men de er vigtige.
Undertekster er noget af det vigtigste, som du kan optimere, hvis du planlægger at dine videoer også skal bruges på Facebook. 85% af alle videoer på Facebook bliver set uden lyd.
85%
Det tal lader vi lige stå for sig selv.
Undertekster er derfor enormt vigtige for brugerne. Samtidig hjælper det YouTubes algoritme med at forstå indholdet i dine videoer.
Klik på “Add new Subtitles or CC”
Se nu din video igennem, alt imens du tilføjer undertekster løbende.
Tryk på Gem når du er færdig.
Klik på Edit video (På dansk: Rediger video) under din video
Klik på Subtitles/CC
Tryk på sproget du ønsker at downloade
Tryk på “Actions” - Vælg SRT
Dine undertekster bliver nu downloadet til din computer
Omdøb underteksterne (I en .srt fil) til sigendenavn.da_DK.srt
Det her er egentlig ikke nødvendigt, men det vil spare dig tid i fremtiden. Opret relevante playlister på din YouTube Kanal. Tilføj dine videoer løbende til disse playlister og lav et informationshieraki meget lig det på din webshop. Organiser eksempelvis videoerne i produktkategorier eller i en “silo” du kalder Guides.
Ved at organisere dine videoer på playlister, kan du skabe en naturlig bro til din webshop. Playlisterne kan du tilføje til dine kategorisider på din webshop. Brugerne kan lade sig rive med og se alle videoer på en playliste på én gang.
Fremadrettet er det nemmere for dig, at se indenfor hvilke “informationssiloer” du mangler videoer.
Dette var den helt basale guide til optimering af dine YouTube videoer. Ved at gøre disse ting er du godt med fra start. Du får mere ud af alle de kræfter du har lagt i, at optage og redigere videoer til din webshop.
For at opsummere:
Du skal skrive en sigende titel
De to første linjer af din beskrivelse er vigtigst
Vælg et thumbnail der er sigende for videoens indhold
Tilføj tags til dine videoer
Tilføj undertekster hvis du vil bruge din video på Facebook
Tilføj dine videoer til Playlist
6 trin og du er godt i gang med at optimere dine YouTube videoer!
Jeg har introduceret dig til den basale YouTube video SEO ovenover, men en anden vigtig ting er også selve struktureringen af din YouTube-video.
På YouTube er den samlede tid, som brugerne ser dine videoer nemlig med til at forbedre dine placeringer. Du vil derfor gerne fastholde brugerne så længe som muligt.
Hvordan gør du bedst det?
Din YouTube video skal ikke være en sludder for en sladder, men derimod struktureret på en ordentlig måde. Det gør du ved at bruge denne metode, når du skal strukturere dine videoer:
Du kan måske genkende struktureringen fra opgaver i studietiden, og den er faktisk ikke meget anderledes. Se din YouTube video som en historie der skal være fængende fra start til slut, og som en video der har et decideret formål. Det er derfor en rigtig god idé at benytte denne fremgangsmåde, da du sikrer dig at flere brugere ser videre, hvis du sørger for at have en god introduktion, som også viser brugeren at de er landet det helt rette sted.
God fornøjelse med optimeringen!