Sådan sælger du mere med rabatkoder [Guide 2019]

De fleste online købere kigger på tilbud, rabatter og undersøger priserne grundigt rundt omkring før de aflægger deres ordre. Du kender det måske selv - du er mere tilbøjelig til at foretage et køb på en webshop, hvis du har en fordel i ærmet, som enten kunne være i form af fri fragt eller en rabatkode, som giver lidt procenter på det samlede beløb i indkøbskurven.
Indholdsfortegnelse
Du har måske selv afprøvet kræfter med at give kunderne en rabatkode i forbindelse med årets store shoppedag Black Friday - men køber disse kunder på din webshop efterfølgende? Giver du dine eksisterende eller kommende kunder nogen fordel, som gør at de netop vælger din webshop at handle på?
Hvis ikke, så læs videre her i artiklen, hvor jeg giver dig et par gode ideer til, hvordan du kan inkorporere rabatkoder på din webshop, så du kan opleve fordelene ved øget antal af konverteringer samt glade og tilfredse nye såvel som eksisterende kunder. Rabatkoder er blot én af de muligheder, som du har for at forhøje CLV (kundens livstidsværdi).
Med denne form for rabat til dine kunder kan du øge både konverteringer, men også den gennemsnitlige ordreværdi. Hvis brugeren fx har varer i indkøbskurven for 450 kroner, men opnår en rabat ved køb for mindst 600 kroner, så er brugeren mere tilbøjelig til at fylde lidt ekstra i indkøbskurven for at opnå rabatten.
Hvis din gennemsnitlige ordreværdi er 400 kroner, så sæt købsgrænsen for din rabatkode lidt højere end dette. Du kan fx i dette tilfælde oprette en rabatkode, der giver 10% ved køb over 499,-.
En anden variation af den her metode kunne også være:
“Køb 3 produkter, få det billigste gratis - 3 for 2”
“Ved køb af 2 produkter, får du 20% på et tredje produkt”
Et godt eksempel på disse varianter har du måske set online på andre større virksomheder som fx Matas og Magasin, der ofte kører “3 for 2” rabatter på deres forskellige varesortimenter.
Rabatkoden som du opretter kan du vælge at reklamere med i annoncer, på din webshop eller eventuelt på jeres sociale medier, således at kunderne bliver opmærksomme på, at de kan spare lidt ved deres køb.
Denne form for uddeling af rabatkoder er du måske allerede bekendt med. Mange af de større online webshops som fx Zalando, Adidas, Boozt osv. bruger netop denne metode til at give deres kunder rabatter.
Ved at bruge denne måde, slår du nemlig to fluer med ét smæk, da kunderne tilmelder sig dit nyhedsbrev, hvori du har mulighed for at friste og opfordre dem til mersalg, samtidigt med at de bliver belønnet med 10% rabat.
Det sidste trick til rabatkoder, som jeg vil give dig er et efterhånden velkendt trick, som booster konverteringerne på din webshop. Stress kunden til at købe på din webshop med en rabatkode. Et af de mest hypede begreber indenfor konverteringsoptimering er FOMO (fear of missing out), som du kan læse teknikker til i vores artikel Stress besøgende til flere salg i din webshop.
Ved at bruge denne metode til at give rabat på dit sortiment, stresser vi nemlig brugeren ved at give dem en deadline på hvornår rabatkoden slutter, og herved hvornår de ikke længere opnår rabat ved at foretage et køb på webshoppen. Når vi giver brugeren en deadline, får vi dem til at handle hurtigere, da de er bange for at gå glip af noget.
Et eksempel på dette er eksempelvis Black Friday, hvor størstedelen af alle webshops kører med en form for rabatkode, hvilket i høj grad booster deres salg på denne dag. Ligeledes bruger andre store webshops også dette trick ofte, fx Boozt der ofte kører kampagnerne “20% på sko - KUN I DAG”. Tanken om, at skoene kun er på 20% den pågældende dag, får brugerne hurtigt til at foretage et køb, fordi de er bange for at gå glip af denne rabat.
Men hvordan opretter jeg en rabatkode på min webshop?
Der er taget udgangspunkt i en Magento 1.9 i disse eksempler.
1. Klik på Prisregler > Prisregler for indkøbskurv i kontrolpanelet og tryk "Tilføj ny regel" i højre hjørne.
2. Under Navn navngiver du blot rabatkoden, sørger for at status er aktiv og vælger hvilke kundegrupper der må kunne benytte rabatkoden.
3. Ved Rabatkupon vælger du "Specifik rabatkupon" og angiver i feltet nedenunder hvilken rabatkode, som kunden skal skrive ind for at opnå rabatten. Indtast fx RABAT10 i feltet.
4. Tryk på fanen "Handlinger" ude i venstre side. På denne side vælger du "Rabat (procent af pris)" samt indskriver 10 i feltet "Beløb/procent/mængde". Afslut med Gem i højre hjørne, og nu har du en rabatkode ved navn RABAT10 der giver 10% på hele din webshop. Rabatten koden kan kunden benytte i kurven/checkout siden, hvor der oftest er et "Indtast din rabatkode"-felt.
TIP:
Hvis du ønsker at din rabatkode skal være tidsbegrænset, så vælg en startdato og en udløbsdato for den under Regeldata, når du opretter den.
1. Følg step 1 + 2 fra "Sådan giver du 10% rabat i Magento"
2. Hvis du ønsker at give fri fragt vha. en rabatkode, følg step 3 også. Ellers bør din opsætning se således ud under Regeldata:
3. Gå til fanen "Handlinger" i venstre side, og vælg "For hele leveringen, hvis der er matchende varer" under Gratis levering.
Nu gives der gratis levering på ordrer af alle beløbsstørrelser, men oftest ønsker vi et minimumsbeløb, som kunden skal benytte før de opnår fri fragt.
4. Tryk på det grønne plus, tryk vælg betingelse og vælg "Pris i kurv". Tryk på "er", og du kan nu vælge mellem forskellige muligheder. I eksemplet har jeg valgt "er lig med eller større end" og skrevet beløbet i sidste felt.
5. Afslut med "Gem" i højre hjørne. I ovenstående eksempel betyder denne prisregel, at kunden får gratis levering, hvis prisen i deres indkøbskurv er lig med eller større end 100 kroner.
1. Følg step 1, 2, 3 og 4 fra "Sådan giver du 10% rabat i Magento" og udskift antal procent med det ønskede - i dette eksempel 20%.
2. Tryk på det grønne plus og vælg "Kategori" som egenskab. Vælg "er blandt" og tryk på "...", hvor du kan afklikke de kategorier, som du ønsker der skal være 20% rabat på ved at trykke på det lille ikon til højre for tekstfeltet.
3. Afslut med "Gem" i højre hjørne. Resultatet på mit eksempel er, at der nu gives 20% på alle produkter i kategorierne Ur samt Vielsesringe.
Jeg håber, at du har kunne bruge mine ideer til rabatkoder til hvordan du selv kan optimere og skabe mersalg og øge konverteringerne på din webshop. Hvis du har brug for yderligere hjælp, så tøv ikke med at kontakte os - Vi skal nok guide dig til at sætte din rabatkode op.
Om artiklens forfatter - Julian F. Christmas
Julian F. Christmas har siden 2008 arbejdet med online markedsføring, først som selvstændigt studiejob under sin tid på Københavns Universitet og fra 2011 fuldtid i egne webbureauer. Julian bruger sin naturvidenskabelig baggrund til analyse af indsamlede datasæt.
Hver uge afsætter han dedikeret tid til at læse originalt videnskabeligt materiale for at finde guldkorn til brug for online markedsføring. Det er mange af disse guldkorn du som webshop ejer finder her på Intelligo’s blog.
Julian F. Christmas er certificeret i
Google Analytics,
Google Mobile Sites,
Google Ads,
Google Shopping,
Hubspot - Inbound Marketing,
Hubspot - Growth-Driven Design,
Omnisend.
18 Feb 2019
Derfor er vi vilde med video på webshopsJulian, det er fint nok du fortæller os, at videoer er det nye sort - men hvad siger andre webshops, der har prøvet det?Se dét spørgsmål vil jeg svare på i denne artikel, hvor jeg vil opsummere min samtale med Louise Nielsen fra Pixizoo.dk og komme med mine tanker om den video, som jeg oftest referer til som “en god pr...
Skrevet af Julian F. Christmas
Direktør @ Intelligo Denmark ApS
15 Feb 2019
SEO optimering af dine YouTube videoerVideoer er dét, der kan skille dig ud fra konkurrerende webshops. Men hvad er videoer værd, hvis ingen ser dem? Kært barn har mange navne: Videooptimering, YouTube markedsføring eller YouTube SEO. Fælles for alle begreberne er, at målet er at dine film bliver set. Ikke nok med din video bliver synlig på YouTube - den...
Skrevet af Julian F. Christmas
Direktør @ Intelligo Denmark ApS
9 Nov 2018
Brands der bruger andres billeder fra Instagram godt [Eksempler 2019]Hver dag bliver der uploadet 95 millioner billeder til Instagram. De fleste af dem bliver indsendt af helt normale mennesker som du og jeg. Det betyder dog ikke, at der ikke er en masse god kommerciel værdi i de mange billeder. I denne artikel har jeg fundet tre eksempler, som du kan lade dig inspirere af, når du skal...
Skrevet af Julian F. Christmas
Direktør @ Intelligo Denmark ApS