Tracking & Data

Den ultimative guide til Consent Mode V2

Julian F. Christmas
Af Julian F. Christmas · 10/06 - 2024 · Læsetid: 6 min..

Alle taler og skriver om Consent Mode V2 - men hvad er det egentlig og hvordan opsætter du det nemt og enkelt?

Det har jeg sat mig for at besvare i denne artikel som jeg håber hjælper dig i mål med Consent Mode V2 og videre ud på din online marketing færd.

Lad os ikke gøre det sværere eller mere kompliceret end det er.

Consent Mode V2 er helt basalt blot to ekstra parameter som du skal sende med i alle events til Google Ads og Google Analytics.

I den klassiske Consent Mode var sendte vi:

  • ad_storage Giver mulighed for lagring (f.eks. cookies) relateret til annoncering
  • analytics_storage Giver mulighed for lagring (f.eks. cookies) relateret til analyse
  • functionality_storage Giver mulighed for lagring, der understøtter hjemmesidens funktionalitet (f.eks. sprogindstillinger)
  • personalization_storage Giver mulighed for lagring relateret til personalisering (f.eks. videoanbefalinger)
  • security_storage Giver mulighed for lagring relateret til sikkerhed såsom godkendelsesfunktionalitet, forebyggelse af svindel og anden brugerbeskyttelse

Med Consent Mode V2 har vi fået:

  • ad_user_data: Angiver, om brugeren tillader brug af personlige data til annonceformål.
  • ad_personalization: Angiver, om brugeren tillader brug af personlige data til personaliserede annoncer.

Samtidig har vi fået mulighed for at sætte et parameter: Wait_for_update

Wait for update er nok det parameter som er vigtigst at have styr på når det kommer til Consent Mode V2. Mere om det her (Link til id=wait_for_update)

Der er to primære årsager til introduktionen af Consent Mode V2:

1. Skærpede krav om databeskyttelse og privatliv:

  • Den stigende fokus på databeskyttelse og brugernes rettigheder har ført til strengere lovgivning i mange lande, f.eks. GDPR i EU og Digital Markets Act (DMA).
  • Consent Mode V2 er Googles forsøg på at overholde disse krav ved at give brugerne mere granuleret kontrol over, hvordan deres data bliver indsamlet og brugt af Google.

2. Forbedret fleksibilitet og funktionalitet:

  • Consent Mode V2 tilbyder forbedret fleksibilitet sammenlignet med den klassiske Consent Mode.
  • Med de nye parametre ad_user_data og ad_personalization kan virksomheder differentiere mellem brugerens samtykke til generel annoncering og personaliserede annoncer.
  • Derudover muliggør wait_for_update-parameteren en smart mulighed for at sende anonymiseret “pings” til Google om et event er sket. Dette betyder at Googles modelinger af data bliver bedre og mere præcis.

Hvorfor er det her ikke bare endnu en ulven kommer, ulven kommer situation?

Helt ærligt; fordi det er for dyrt for Google at DU ikke overholder EU lovgivning.

Af hvad for en fisk?

Jo, Google er efter implementeringen af Digital Markets Act (DMA) i Europa blevet klassificeret som en Data Gatekeeper.

For Google betyder det, at de kan stå til 10% eller 20% af deres GLOBALE omsætning i bøde hvis de ikke overholder reglerne.

Av. Det er mange penge.

… og endnu værre, Google kan ikke overholde lovgivningen alene.

For brugerne skal være informeret når de giver samtykke - det samtykke som de giver på din hjemmeside

Det er derfor jeg er helt sikker på, at Google kommer til at være meget obs på om du har implementeret Consent Mode V2.

Det er ret simpelt faktisk.
Du skal først have fundet en af Google godkendt CMP.
Herefter skal du opsætte default state (som oftest vil denne være denied, denied, denied)
Så kommer vi til Wait for update parameteret.
Du er nu i mål med implementeringen af Consent Mode V2.
Sværere behøver det faktisk ikke være.

Du skal bruge en af Google godkendt Consent Management Platform, CMP.

Her er liste over alle 18 godkendte:

Jeg bruger anbefaler normalt Cookieinformation.com til opsætning af Consent Mode V2 - af en grund: Det er simpelt at sætte op og forstå for alle.

Wait_For_Update - hvorfor er det vigtigt?

Jeg har tidligere skrevet en lille historie på Linkedin omkring netop Wait_for_update og den skal du ikke snydes for:

Forestil dig din webshop som en livlig pitlane fyldt med brølende motorer.
Kunderne på passagersædet. Spænding. Adrenalin.
Er du klar til start? Lad os køre!

🚗 Google Ads er den røde racerbil
🚜 Google Analytics den grønne
🚙 Google Ads remarketing den blå

I hver racerbil sidder din kunde, Preben. Men kun på passagersædet.
Motorerne brøler
Adrenalinen pumper
Vi venter på det grønne flag

Siden bliver indlæst.
Starten går.
Hov! 😯
Alle tre står helt stille – de har trukket håndbremsen ✋

Bilerne har nemlig fået besked på at vente 3 sekunder før de må race afsted. (Det parameter, vi på nørdsk kalder “Wait for update”)

Nu kan der ske to ting:
💚 Grønt flag indenfor 3 sekunder:
Bilerne racer afsted, og Kevins’ data afleveres i Googles store lagerhal. Google ved nu alt om, hvad der er sket, og hvem der har gjort hvad.

❤️ Intet signal, intet consent – øv!
Preben bliver smidt af ved startlinjen. Al information bliver slettet.*
… Men bilerne racer afsted alligevel og brøler ind i Googles lagerhal: “NOGEN KØBTE NOGET!”

☠ Bonus ting, der kan ske:
Preben lukker din hjemmeside inden ventetiden er udløbet.
Racerbilerne fordamper i din tynde luft. De forsvinder.
Ingen ser dem nogensinde igen.
Googles lagerhal bliver et rungende tomrum.
(Derfor skal du ikke sætte Time to wait til 15-20 sekunder)

Hvorfor er Consent Mode V2 fedt?
Fordi vi giver brugeren et aktivt valg.
Fordi vi stadig giver algoritmerne data, som de kan modellere efter
(Læs: Noget med normal fordeling, machine learning og antallet af Google Ads-konverteringer, som melder 183,45 salg i sidste uge).

Mange har implementeret Consent Mode V2 forkert.
Enten bliver der affyret Google tags inden default state er sat - eller også er wait_for_update parameteret sat til for lang eller for kort en periode, hvilket resultere i at Google får en lavere kvalitet af data

Jeg har lavet en video guide til hvordan du verificere din Consent Mode V2 opsætning her: